ms yoga
Jernbanegade 11
6400 Sønderborg

+45 2556 8818
info@msyoga.dk

YIN YOGA OG MYO FASCIAL RELEASE – workshop med Bettina Carlsen

Dato & tidspunkt: Søndag den 22.09. kl. 10.00-12.30

Myo fascial release er en form for selvmassage med bolde, hvor du fjerner spændinger i muskler samt i vævet, som forbinder og støtter musklerne.

Vi glæder os til at tilbyde en anderledes workshop, som vil have en healende og lindrende effekt på din krop, og som vil give dig en fornemmelse af at give slip i kroppen. En fornemmelse af release.

Myo fascial release (MFR) er en form for selvmassage til muskler og bindevævet, som omgiver musklerne. Massagen laver du på dig selv med massagebolde. I MFR bruges boldene til at fjerne spændinger i muskler og fascia (væv) omkring og i musklerne.

På workshoppen bliver du guidet i øvelser, som vil:

  • fjerne dybtliggende spændinger
  • mindske smerter og stivhed
  • forøge bevægelighed ved at løsne sammenvokset væv, der er årsag til stivhed
  • forøge blod- og lymfecirkulation
  • forbedre din holdning og kropsbevidsthed
  • hjælpe dig med udskillelse af affaldsstoffer

Vi kombinerer på workshoppen MFR med den stille, passive og skønne yin yoga. I yin yogaen holdes stillingerne i længere tid, hvilket stimulerer og harmoniserer kroppens bindevæv, åbner kroppen til øget fleksibilitet og bevægelighed.

Netop kombinationen af MFR og yin yoga giver udbytte på et meget dybt plan og vil give en mærkbar effekt.

Vi begynder og slutter sessionen med en kort guidet afspænding.

ALLE kan være med. Vær forberedt på: sjove træk i ansigtet, forløsende suk og grin efterhånden som vi bevidst åbner kroppen og forløser spændinger, som du måske ikke engang vidste, at du havde.

ms yoga har alt nødvendigt udstyr – også boldene. Kom blot i blødt tøj, som du kan bevæge dig i. Tag gerne en trøje eller et ekstra tæppe med, så du kan holde dig dejligt varm i de lange stræk og de guidede afspændinger.

Vi slutter af med at skåle i en udrensende urteSHOT.

Underviser: Bettina Carlsen – læs mere om Bettina på www.yogaspiren.dk

Pris: 250 kr. for medlemmer af ms yoga (måneds- eller klippekort) og 325 kr. for ikke-medlemmer

Tilmelding: Send en mail til info@msyoga.dk og fortæl os, at du ønsker at deltage på MFR-workshoppen. Når vi har modtaget din betaling, skriver vi dig på listen. Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at give din plads videre til en anden.


Har du spørgsmål?
Jernbanegade 11, 6400 Sønderborg
+45 2556 8818 - info@msyoga.dk
CVR 36656417