Introkursus til ashtanga yoga
1. september 2024 kl. 10.00-12.00
Det er med boblende glæde, at vi efter en lille pause igen tilbyder INTROKURSUS til Ashtanga Vinyasa Yoga.
Introkurset er designet til dig, der vil prøve kræfter med en virkelig skøn YANG yogaform, der både er dynamisk, styrkende og sundhedsfremmende. Du er velkommen, som du er. Hvad enten du blot er nysgerrig på, hvad det går ud på; om du vil styrke din krop og dit sind; eller om du blot vil prøve en ny yogaform.
Og tænk – du skal hverken være stærk, smidig eller have nogen yogaerfaring for at deltage. Vi tager det helt fra begyndelsen og kommer både til at grine og svede sammen! Du bliver både introduceret til den grundlæggende teori og guidet hele vejen igennem praksis – ind i og ud af hver en stilling. Ashtanga Vinyasa Yoga er nemlig ret krævende, men til gengæld styrker, tilretter og renser den kroppen samt stimulerer hjertet og blodcirkulationen, så musklerne bliver bedre i stand til at arbejde, og kroppen genfinder sin naturlige styrke, smidighed og sundhed. Samtidig styrkes din evne til at koncentrere dig, og du fyldes med energi og ro.
Introkurset vil danne et solidt fundament for din videre træning.
Lyder det spændende? Så grib chancen nu og meld dig til.
På kurset vil du møde hele vores ashtanga-team: Mette, Nanna og Raminta. Vi har alle mange års erfaring i undervisning i ashtanga og elsker alle selv at dyrke ashtanga yoga.
Raminta kommer til at køre intro-kurset samt det begynderhold, som kommer til at ligge på skemaet hver mandag fra den 19.8.
Pris: 120 kr. for medlemmer af msy og 150 kr. for ikke-medlemmer
Tilmelding via mail til info@msyoga.dk.
Betaling via MobilePay til 98953 eller bankoverførsel til 3531 3531342666.