Intro til ashtanga yoga
Fredag den 31. oktober kl. 16.45-18.30
Kom godt i gang med ashtanga yoga (igen, hvis du har været i gang tidligere) eller måske for første gang.
Vi glæder os til at introducere dig til ashtanga yoga’en, som vi holder så meget af. Ashtanga giver dig styrke, bevægelighed og med tiden indre ro.
Vi begynder denne intro med kort at fortælle lidt om ashtanga, hvorefter vi stille og roligt går i gang med at introducere dig til den fysiske del af ashtanga. Vi lægger ud med at bryde solhilsnerne samt de første og sidste stillinger i serien ned i små bidder, så den dynamiske yoga bliver mere spiselig for dig.
Vi går stille og roligt til værks, så du behøver ikke at have dyrket yoga før. Du behøver ikke være stærk og fleksibel for at deltage – det bliver du med tiden.
Du er velkommen som helt ny hos ms yoga, men du kan også have glæde af intro’en selv om du har prøvet ashtanga før.
Introkurset vil danne et godt fundament for din videre træning, hvor du som medlem med sæson-/måneds- eller klippekort kan deltage på ashtanga begynderholdet de kommende fire mandage kl. 16.30-17.30. Hvis du ikke har mulighed for at deltage på begynderholdet, er du også velkommen på ashtanga-holdet onsdag eller søndag, når du har deltaget på intro’en.
Har du lyst til at prøve?
Intro’en er gratis, men vi vil meget gerne, at du melder dig til via mail til info@msyoga.dk.
Vi glæder os til at tage imod dig.
Din underviser: Mette Skovmand, indehaver af ms yoga.